Ruterne til Fjordmarathon
Som i kan se sker der en masse for Fjordmarathon – vi har netop fået godkendt ruterne.
Vi tilstræber med ruterne at efterleve nedenstående.
Ruterne er fordelagtige for både nybegynderen, motionisten og eliteløberen.
Alle ruter – fra 10 km og opefter – krydser Limfjorden og byder på skønne og unikke synsindtryk undervejs. Flere strækninger er helt bilfrie – og du kan nyde både naturskønne strækninger, havnefront, fjord, bro og storbylivet i Danmarks tredjestørste kommune.
Distancerne op til halvmaraton, er helt unikke. På maratondistancen får du lov til at løbe halvmaraton distancen to gange – og tilskuerne i midtbyen giver dig en stor hånd med på vejen.
Alle ruter – fra 10 km og op – er officielt opmålt og godkendt af Dansk Atletik Forbund og er dermed godkendt til at sætte rekorder på.
Ret til ændringer forbeholdes.
Omklædning
Der er mulighed for omklædning i Vestre Fjordpark i tidsrummet kl. 08-17 lørdag d. 28 August. Vi foretrækker dog at I er omklædte hjemmefra.