10 km løb

10 km distancen er to runder på 5 km ruten, hvor start og slut er i Lindholm Strandpark. 5 km ruten er en smuk rute, der starter og slutter i Lindholm Strandpark. Den går gennem parken og over begge broer og langs havnen på begge sider af fjorden, så den lover en masse smukt at se på. Grundet broerne er der i år en cut-off time på 1,5 time (klokken 12.15) for første runde. Denne betyder, at efter denne tid kan broerne risikere at åbne for sejltrafikken igen.

Tidsplan
9.00: Eventpladsen åbner
9.30-12.30: Broerne lukket for sejltrafik
12.15: Cut-off time

10.30: Opvarmning for 10 km løb og 5 km walk
10.45: Start for 10 km løb og 5 km walk

Start og slut
Start: I starter med 5 km walkerne, så derfor deler vi startfeltet op således, at 10 km løberne starter forrest i feltet og 5 km walkerne bagerst.
Slut: Efter de to runder vil der i målområdet være gaveposer til alle. Til vinderne vil der være præmier, som vil blive overrakt på podiet, når de tre hurtigste er kommet ind. Der er præmier til de tre hurtigste mænd og kvinder.

Depoter
Der vil være i alt 2 depoter for denne rute. Alle depoter har vandposer, energidrik og frugt. Ved depoter vil stå en skraldespand, og ligeledes vil der stå en skraldespand ca. 100 meter efter depotet, så I ikke behøver stoppe for at smide skrald ud ved depotet.

Toiletter
Der kommer til at være efter toiletter placeret på eventpladsen som supplerende til de toiletter, der allerede er i Lindholm Strandpark.

Beskrivelse af ruten
Som sagt er 10 km-distancen to runder af 5 km ruten, som går således: 5 km ruten (4,98 km) starter i Lindholm Strandpark og går østpå. Så går ruten over Kulturbroen til Aalborgsiden og dernæst østpå langs havnen til Limfjordsbroen, og så går ruten over igen til Nørresundbysiden. Her kommer der til at være et depot med vand, energidrik og frugt, hvor ruten går fordi og ned til havnen igen og vestpå, hvor den drejer nordpå lige før Kulturbroen mod Thistedvej, som den følger vestpå til Strand Alle. Dernæst går ruten sydpå af Strand Alle og så østpå hjem til eventpladsen og over målstregen. Ved eventpladsen er hoveddepotet i målområdet, hvor gaveposerne også vil være.

Link til ruten